Design By Dotcomwebdesign.com Powered By CMSimple.dk
Streetbasket TOUR 08
Mechandice fra klubben
Basketskole
minidag
Forside

Forside

ALBA og Solrød Comets vinder(20/9)
ALBA´s damer var klar fra start og lagde ud med et 10-0 run, specielt Irina med hele 30 point ud af ALBA´s 46 var helt fantastisk. For Lady Comets var det Martina Dyrberg med 18 point som dominerede pointtavlen. ALBA vandt 46-36 efter at Solrød Comets et par gange var kommet tæt på. Tillykke!

Solrød Comets slog deres sydlige naboer i herrefinalen og fik dermed revanche for lørdagens tætte nederlag. Ron Larris med 15, Jeff Markray 12 og Mickey Fenger 11 point var dem der lagde bolden i kurven, det var dog seværdige og hurtige fastbreaks som gav Solrød sejren. For Køge var det specielt anfører Jepper Rix med 16, Magnus Holmegaard 10 og Stefan Winding med 9 point der leverede varen. Kampen endte 59-48 til Solrød Comets. For første gang vinder det samme hold 2 gange i træk - Tillykke med sejren.

4 hold finaleklar(20/9)
På damesiden var der et vaskeægte upset i den ene semi, da Solrøds egne Lady Comets vandt en neglebiddende sejr over SISU med 30-27, Martina Dyrberg med 16 og Cadi Bigum med 9 point drev Lady Comets til den overraskende sejr. Den anden semifinale mellem Hvidovre og ALBA blev også meget tæt 30-25 til Lawrence Busk´s piger fra Allerød, her var det Irina og Josepine som begge puttede 7 point i kurven.

Køge´s 2.divisionshold havde måtte på hårdt arbejde med Solrøds U21 herrer, endnu en tæt semifinale som blev afgjort i de døende sekunder 42-41 til Køge, storebror Stefan Winding vandt dermed den interne kamp også individuelt har den ældste Windingbror håneretten overfor Jonas, 11 point til Stefan og 9 til "Jonna". Den anden semifinale viste høj karakter hvor et godt skydende BMS hold gav de lokale stjerner fra Solrød meget stærk modstand, 2 pointguards i hopla, Ron Larris og Dwigth Bankhead konkurrerede hårdt hele kampen. Solrød endte som vindere med 42-36.

Klar til playoffs!(19/9)
Resultaterne fra dagens kampe er opdateret.
På damesiden spiller SISU semi mod Lady Comets og ALBA mod Hvidovre. På herresiden spiller puljevinder Køge semi mod Solrød Comets U21 hold og den anden semi spilles mellem BMS der vandt deres gruppe og Solrød Comets, revanchematch fra sidste års oprykningsspil i 2.division herrer.

Bemærk kampen om 7.pladsen mellem Hvidovre og SØB udgår.

Fredags resultater(18/9)
Se aftenens resultater og topscorer for holdene under resultater. Vi forsøger løbende at opdatere lørdagens resultater.

Ombytning på hold(16/9)
Herlevs kunne desværre ikke stille hold, men til gengæld er Hvidovre U21 trådt ind i turneringen istedet på Herlevs plads.

Opdateret kampprg(15/9)
Da Hillerød har trukket deres damehold, har det medført et par ændringer i programmet, primært på damesiden, dog også nogle få tidsmæssige ændringer.Alt er markeret med FED. Under program.

Program(14/9)
Programmet for herrestævnet ligger oppe under kampprogram. Damernes må lige afvente lidt endnu, da vi lige skal have bekræftet det sidste holds deltagelse.

Program mm.(13/9)
Tilmeldingsfristen udløber idag, mandag lægges der spilleplan op her på hjemmesiden og det tilsendes kontaktpersonerne. Har du ikke tilmeldt dit hold endnu, så skal du gøre det idag.

Tilmelding Bram Cup(20/8)
Tilmeldingen til stævnet foregår via DGI, tryk her

Stævnet henvender sig til U21 og seniorhold af begge køn.

Bram Cup 2009 (15/6)
DGI, Bram Stål A/S og Solrød Comets har fornøjelsen, at invitere jeres seniorhold til en god forberedelsesturnering inden sæsonstart.

Stævnet vil blive afholdt for herrer og damer. I hver turnering er der plads til mange hold. Vi regner med at spille på 3 baner, men har plads til yderligere 1 skulle vi blive rigtigt mange.
Der spiller i puljer af 4-5 hold, alle hold garanteres min.4 kampe, helst 5 kampe á 45 mins varighed.

Både i Herre- og Dameturneringen vil der blive spillet 2x15 min. fast tid, pånær de sidste 3 min af 2.halvleg. Stævneregler mm. vil på et senere tidspunkt kunne findes her på siden. Nogle af kampene vil blive dømt med 3 dommere, andre med 2. Fordi stævnet samtidigt er et forberedelseskursus for divisions- og ligadommere til 3-dommer.

Stævnet finder sted i weekenden den 18.-20.september.
Kampene spilles i 3 haller, Solrød IC opvisningshallen og hal C, samt Munkekærhallen, altsammen på baner med internationale mål.

Indkvartering vil foregå på Munkekærskolen, vi henviser gerne til anden og økonomisk favorabel indkvartering.

Lørdag eftermiddag/aften vil der ved Munkekærhallen være opsat en stor grill, hvor kokken fra Slagteriskolen i Roskilde kommer og arrangerer Barbeque night - all you can eat.

Det vil også være muligt, bestille din helt egen Bram Cup T-shirt.
Følg med på denne side, der løbende bliver opdateret omkring stævnet.

Sponsor
Vindere
Solrød Comets 2009 - Herre
Solrød Comets 2008 - Herre
Herlev 2007 - Herre
ALBA - Dame
Hørsholm 2008 - Dame
FALBAS 2007 - Dame
Lyngby 2006 - Dame

Velkommen til Bram CUP 2009