Årskort(6/9)
Solrød Comets tilbyder igen i denne sæson årskort. Prisen er 300.-/200.-(studerende/pensionister) for alle sæsonens kampe, dette gælder også evt. pokalkampe og slutspilskampe i foråret. Du får min. 11 hjemmekampe, et årskort, garanteret plads i centersektionen af hallen og en keyhanger. Til hver eneste hjemmekamp vil der blandt de fremmødte årskortholdere blive trukket lod om en præmie.
Se mere under nyheder.
2 første træningskampe afviklet(30/8)
Solrød Comets har i weekenden spillet 2 træningskampe. Fredag aften mod det et af de forventede tophold i 2.division øst, BMS. Ca. 20 point blev sejren på fredag aften.
Søndag eftermiddag spillede Comets mod en af outsiderne til DM-titlen fra Canal-Digital-Ligaen her blev det til et nederlag på 64-88 en klart godkendt indsats mod et af de bedste hold i Danmark.
Interview med Ron(8/8)
Solrød Comets amerikanske pointguard Ron Larris, er blevet interviewet af kort af sin gamle high school, følg dette link
Ny 1.division(7/8)
Solrød Comets har sammen med en stor del af 1.divisionsklubberne i den forgangne sæson arbejdet på at forbedre rækken. På rigsdagen blev der vedtaget nogle ændringer :
- Playoff blandt nr.1 til 8, bedst af 3 kampe. Vinderen af playoff vinder 1.division.
Såfremt et hold blandt top 8 ikke ønsker deltagelse, rykkes øvrige hold 1 plads op. Dog kan nr.9-12 ikke deltage.
F.eks. nr.6 fra grundspillet ønsker ikke deltagelse, så vil nr.7 og 8 rykke op som nr.6 og 7. nr.1 vil så sidde over i kvartfinalerne.
- Oprykning. Alle hold som ønsker oprykning skal informere DBBF før 1.april(Playoffs spilles i april)
Vinderen af Playoffs har retten til oprykning, ønskes dette(eller må ikke f.eks. Høbas) ikke tilfalder retten nr.2. Evt. er der ingen oprykker og derved ingen nedrykning fra CDL.
- Nedrykning. Nr.11 og 12 rykker ned og skiftes ud med nr.1 fra hhv. 2.division Vest og Øst. Nr.10 kan ikke rykke ud af 1.division. Skulle der være nedrykning fra CDL og ingen oprykker fra 1.division, kan rækken den efterfølgende sæson afvikles med flere end 12 hold! Så vil der være flere end 2 nedrykkere, men igen nr.10 kan ikke rykke ud.
Sæsonen starter tidligst i sidste weekend i september og grundspillet i 1.division skal være færdigtafviklet den 26.-27.marts. Dette er 27 uger til at afvikle 22 runder.
I CDL spiller man inden for kortere tid 27 runder, Solrød Comets vil arbejde videre for, at 1.division afvikles med ca.1 kamp pr. uge, sådan at klubber og spillere modnes til at spille på et højere niveau.
Træningstider(6/8)
Se klubbens hjemmeside for træningstider, samt udleveret plan for træninger. Træning genoptages tirsdag 20.30 i Munkekær.
Sommertræningstider(23/6)
Sommertiderne for herreholdet er fra næste uge.
Tirsdag og Torsdag kl.18.30-20.00 begge dage.
Årets hold 2009/10(2/5)
Basketballsitet fullcourt har kåret årets hold og de 5 tophold i 1.division i denne sæson, leverede en spiller hver.
Hos Solrød Comets var det PG Ron Larris, som med 37 3P-scoringer, 20,3 PPG og en straffeprocent på 83,2% udover hans høje antal af assist pr.kamp, viste endnu engang at han er en af rækkens bedste om ikke landets bedste pointguard.
Se mere på www.fullcourt.dk
1.Division 10-11 (24/4)
Her en lille måneds tid efter sidste kamp, ser det ud til at vi kender sammensætningen på 1.division til næste år.
Vi siger farvel:
Værløse, som forjtent vandt rækken, bl.a. med 15 sejre i træk! Værløse har valgt at rykke op i CDL, som en vinder af 1.division også bør.
Fjordager BK Odense, rykker ned i 2.Div.Vest, efter at have kæmpet en brav og meget spændende kamp mod de nederste hold i 1.division. Vi håber at se jer igen.
Vi siger goddag:
Haderslev, som sluttede nr.3 i Vest, med 13-5 record, der var ingen som ville spille slutspil imod dem om oprykning. Holdet trænes af den nybagte Herrelandstræner, Pete Hoffmann.
Glostrup, som vandt både grundspil og playoffs i Øst, med en fantastisk 25-1 record! Meget imponerende. Tidl. CDL-stjerne Canadiske Dean Thiboudou er spillende træner.
1.Division ser dermed således ud, tallene er antal medlemmer, dvs. fødekæden for den enkelte klub:
Herlev - 127
Stevnsgade - ca.300-350
Solrød Comets - 363 (incl.Solrød OSB)
Virum - 292 (incl. Virum Vipers)
Aarhus BF - 235 (incl.Bakken Bears og Skovbakken)
Høbas - 449 (incl.Hørsholm)
Skt.Klemens - 104
Alba - 138
Falcon - 396 (incl.Falbas)
Lemvig - 122
Haderslev - 106
Glostrup - 144
Vi ser frem til en ny sæson, med masser af spændende og underholdende kampe.
Stats 09/10(4/4)
Tilbage i 1.division og på hvilken måde, sæsonen har brudt et par rekorder og så var man tæt på andre steder. Nye rekorder for holder er:
- Flest sejre i 1.DH(15).
- Bedste slutplacering(4).
110 point formåde Solrød Comets at score i udekampen mod Aarhus BF, 1 point fra rekorden, som 111 mod Virum tilbage i 03/04. Holdet har formået at score 0,1 point mere pr.kamp ift. sidste sæson, det gjorde holdet til det næstmestscorende i 1.div. lige efter sjovt nok de ældste i rækken HØBAS.
Hvis vi kigger på de individuelle stats.
Ron Larris er topscorer med 20,3 ppg, det er nok meget naturligt, 4 spillere snitter mere end 10,0 ppg. Jeff Markray, Mickey Fenger og Morten Lisby. Yderligere 5 spillere snitter over 5,0 ppg. Det er meget fornemt!
Vi kan ikke sammenligne med andre klubber i 1.div. da der ikke laves statistik, men vi kan kigge lidt opaf mod CDL. Bakken Bears snitter 90,2 ppg de har 3 spillere som snitter mere end 10 ppg og 9 som scorer 5,0 eller mere. Team FOG Næstved, vores sydlige naboer har et gns. på 86,1 ppg, her er billedet det samme som i Bakken. Så man må rose Howie Frankel for, at skabe en stor rotation og at have mange brikker som påvirker kampenes udfald.
Ron Larris er bedste straffeskytte hos SC med 83,2 %(+10,8 ift. sidste år) efterfulgt af Carl-Johan Lerche med 80,8 %(+22,7%!).
Anfører Mickey Fenger og Morten Lisby er de eneste som spillede alle sæsonens 22 kampe. Jeff Markray sluttede karrieren hos Comets med 644 point over 39 kampe og 16,5 ppg.
4 spillere scorede mere end 20 3-pointer i sæsonen, Ron Larris 37, Jonas Winding 27, Christoffer Sandberg 22 og Morten Lisby 20.
18 spillere har været en del af Solrød Comets trup i sæsonen 09/10.
Solrød Comets - Årets overraskelse(2/4)
SC er af baskethjemmesiden Fullcourt blevet kåret til årets overraskelse i 1.division. Se mere på www.fullcourt.dk
Solrød Comets slutter med manér(27/3)
SC sidste kamp i sæsonen mod Høbas, blev en lækkerbidsken for tilhængere af angrebsbasket. Begge hold leverede masser af seværdigt og hurtigt basketball. Se mere under kampe.
Kampreferat fra Falconkamp(22/3)
Solrød Comets tabte desværre deres sidste udebanekamp i sæsone - se kampreferatet under kampe for at læse hvordan.
Opklaring på kval.kampe(18/3)
Solrød Comets har frabedt sig retten til, at spille kval.kampe til CDL. Der er mange faktorer som har spillet ind og fristelsen til at prøve har også været stor. Der er dog en masse faktorer som springer ind. Økonomiske, organisatoriske og ikke mindst opbakningen til et sådant projekt, den første faktor er dog altid den sportslige!
Netop her mener vi ikke, at vi har kvalificeret os og derfor beskæftiger vi os ikke med de øvrige faktorer.
Solrød Comets vil selvfølgelig overholde de regler som forbundet udstikker.
Det har altid været formandens holdning at vinder man en række, skal man også rykke op. dvs. i 1DH at nr.1 rykker op og nr.2 spiller sine kval.kampe mod nr.9 fra CDL.
Efter nederlaget til Værløse, var det ikke længere muligt for os at slutte i top-2 og derfor takkede vi pænt nej.
Sæsonen har været fantastisk sportsligt og vi har bidt os fast i toppen af 1.division. Integrationen af klubbens eget talent, kombineret med Ron Larris og Jeff Markray som ledere, har fungeret til fulde.
Falcon gav kamp til stegen(17/3)
I aftenens kamp, var Falcon dominerende i de første 25-28 min. af kampen, derefter stod der SC på resten. Der var spænding og underholdning til de 87 fremmødte i Solrød IC.
se kampreferat under kampe.
Back-to-back kampe i vente(14/3)
Du kan se stillingen her
Solrød Comets har forberedt sig ved at spille en træningskamp på udebane mod 2.Divisionsholdet Holbæk, denne kamp blev vundet med ca.25.
Forstærkninger til 1.divisionsklubber(8/1)
En del 1.divisionsklubber har forstærket deres hold i nov-dec. Vi bringer her en liste over forstærkningerne i 1.div.
Herlev, Høbas, ALBA og Værløse har ikke haft yderligere tilgang. Den største signing må uden tvivl være Lemvigs 210 cm høje og 140 kg tunge Amerikansk-Estiske Centerspiller. Solrød Comets bliver de første som får bekendskab med ham den 16.januar, når SC gæster Lemvig.
|
Spiller |
Ny klub |
Spilleberetiget |
Gl.klub |
|
Martin Brandt |
Solrød Comets |
8/1 |
BMS |
|
Axel Ceccotti(GER) |
Stevnsgade |
26/12-09 |
Brønshøj |
|
Daniel Bang |
Stevnsgade |
28/01 |
SISU |
|
David Jatta |
Falcon |
11/12-09 |
Jonstrup |
|
Steffen Marquardsen |
Falcon |
14/11-09 |
Roskilde 08/09 |
|
Steffen Raun |
Falcon |
30/11-09 |
|
|
Peter Sauer |
Virum |
9/1 |
|
|
Rasmus Ahlmann |
Virum |
28/1 |
Virum |
|
Sander Lini |
Virum |
28/1 |
SISU |
|
Vene Venev(BUL) |
Skt.Klemens |
11/11-09 |
Chavdar(BUL) |
|
Mathias Didia |
Fjordager |
16/11-09 |
|
|
Ragnar Ragnarsson(ISL) |
Fjordager |
26/1 |
Njardvik(ISL) – 07/08 |
|
Asger Nielsen |
Aarhus BF |
3/11-09 |
Bakken Bears |
|
Jeppe Jensen |
Aarhus BF |
27/1 |
Bakken Bears/ Aarhus BF |
|
Jaan Montgomery(EST) |
Lemvig |
|
Binghampton Div.1(USA) |
Martin Brandt til Solrød Comets(7/1)
Solrød Comets har henover julepausen fået en forstærkning på 2er-pladsen. Martin Brandt er skiftet fra BMS til Solrød, Martin er flyttet hjem til Køge og derfor passer det godt ind i klubbens forudsætninger at have en kerne af lokale spillere som enten bor eller er opvokset i klubben/området. Martin Brandt har spilletilladelse fra den 08.01. Derudover har holdet sagt farvel til Assistent Coach Clay Sidner som blev nødt til at rejse hjem til USA for at færdiggøre et fag på sin skole. Vi takker Clay for hans arbejde med seniorafdelingen. Solrød Comets trup på herre 1 er dermed stadigvæk på 17 spillere til forårets kampe.
Sjællandske Nyheder har bragt lidt om det her
Stevnsgade er nr.1 (17/12)
Efter 5½ runde lavede vi en analyse af holdenes start i 1.division og der var konklusionen, at 8 hold stadigvæk var i stand til, at vinde 1.division. Det felt er så blivet lidt mindre her ved juletid, hvor vi igen kigger lidt på holdene.
Stevnsgade, har med stabilt spil overtaget 1.pladsen fra Solrød Comets, 5 sejre i træk over bl.a. Høbas i OT hjemme og udebanesejre over Herlev og Virum, vidner om at alles forudsigelser holder vand, omkring Ryan Kombrinks tropper som favorit til sejren i 1.division. De mange erfarne kræfter fra tidligere CDL-spillere, giver Stevnsgade en dybde som ingen 1.divisionshold kan matche, Esben Meincke, Martin Hermansen mange flere, giver erfaring og ro. Indtil nu er Stevnsgade ubesejret på Nørrebro og holder dette sæsonen ud vinder de rækken.
Solrød Comets, de færreste udenfor holdet havde nok troet at SC ville bide skeer efter oprykningen fra 2.Division øst, spillerne har dog bevist at de har evnerne til at være med i toppen af 1.division. Howie Frankel udtalte inden sæsonstart, "Vi vil etablere os som et seriøst tophold i 1.division". Det må man sige at man har gjort, lidt grus i maskineriet har der været i de sidste par kampe, tætte nederlag ude til Værløse og Høbas til 2 hold som var bedre end SC på dagen. SC har lidt flere kampe efter jul end alle andre, men dette bør ikke være et problem i en turnering hvor man spiller mindre end 1 kamp om ugen.
Herlev, Coach Koll må være den træner som har længtes mest efter julepausen, da Herlev har været meget hårdt ramt af skader på deres nøglespillere og holdet har på papiret set tyndere og tyndere ud. Stærkt ledet af Andreas Heinung(tidl.SISU), har Herlev formået at hive sejre hjem +7 over Lemvig, +1 over Skt.Klemens, +3 FBKO, +6 over ALBA. Respekt til Herlevs hold! En sejr er en sejr og i denne række er det W´s som tæller. Julen giver forhåbentlig Herlevs skadede spillere tid til at restituere. 2 tætte nederlag mod lokalrivalerne fra Værløse og topholdet Stevnsgade er at forvente. Kommer Herlev tilbage i fuld styrke, kan de blive meget svære at slå.
Værløse, er til gengæld dem som mindst ønsker en julepause. Jonas Sørensen har for alvor fået styr på tropperne og ligesom Stevsngade er de inde i et sejrsrun på 5 i træk! Værløse anføres inside af afrikanske Papa Ba, som er en hård nød for alle hold at styre. Værløse var de første som slog Solrød og dette har givet dem forventede sejre over Skt.Klemens, FBK Odense og Lemvig. I sidste runde var Herlev på besøg og dem havde man revanche tilgode imod efter nederlaget i allerførste kamp. Værløse vandt med 7 og det rykker dem opaf i tabellen.
Virum, Jesper Krone har stille og roligt, uden stort postyr dirigeret hans hold frem til julepausen med blot 3 nederlag! Nederlag til Stevnsgade hjemme og ude mod Herlev og Værløse, indikerer at Virum er med i opgøret om titlen. Mange tætte kampe, men et tophold kendetegnes jo ved, at man vinder de tætte! Amerikanske Joe Benjamin, var en faktor i CDL, da han spillede for Åbyhøj i 1.division er han et monster, kombineret med et ungt godt skydende hold så er Virum med i toppen og kan potentielt vinde rækken.
Høbas, Miv og alle landsholdsspillerne(ok, tidligere), beviser igen og igen, at det tager tid og tålmodighed at blive en god basketspiller. Med en gns.alder på +40, så er Høbas´hold dobbelt så gammelt som de yngste hold i rækken. David Meilsøe, Henrik Norre, Per Hjort m.fl. har været brandvarme og forrygende. 7-5, sejre over Solrød og OT-nederlag til Stevnsgade vidner om, at kommer Høbas i stærkeste opstilling er det et tophold! Høbas er det sidste hold som potentiel endnu kan vinde 1.division, om de holder hele vejen? Tja så kræver det sejre over topholdene og lidt mere stabilitet imod de øvrige og det er måske ikke deres trademark når nu golfbanerne bliver grønne i marts..
Falcon, så ud som om de under Claus Strøh og den stærkeste backquort i 1.division, Thomas Lærke og Mikael Vincents Nielsen, samt Nathan Warner som 3´er, skulle have en successæson. Lærke i spanien/USA, Warner rejst hjem og Vincents skadet, fjern de 3 bedste fra et hvilket som helst hold og de er i problemer. 2 store nederlag sluttede det med inden jul, Falcon har dog mulighed for at forstærke sig frem til den 31.dec. Hvis de ikke supplerer holdet, vil det være stærkt nok til ikke at rykke ned, men ikke nok til at kunne lege med mod topholdene.
Århus BF, Bakken Bears-farmteam. Det er lidt op og ned, slår Høbas men taber til FBK Odense, det er et ungt hold suppleret med en amerikaner som kan tage den stærkt til kurven, det er dog tydeligt at der arbejdes langsigtet med de danske talenter og derfor er den enkelte kamp også mindre vigtig. Matthias Bach har et homogent hold som arbejder for hinanden og dem som undervurderer dem på dagen, kan få sig en slem forskrækkelse. Århus kan ikke nå toppen og skal vel egentlig også bare koncentrere sig om ikke at rykke ned, holdet kan og vil ikke rykke op pga. alliancen med Bakken Bears.
ALBA, startede som lyn og torden slog Stevnsgade, FBK Odense og Lemvig, 3-0 og man var lidt på vej op i himmerrige, da man sæsonen inden kun havde kørt 2 sejre ind. Så løb man ind i Solrød en fredag aften på udebane og efterfølgende Værløse, dette sendte ALBA nedaf i stillingen. Lige pt. har ALBA tabt 5 i træk, så Lawrence Busk er nok også glad for lidt julepause. ALBA ligger på trods af den fine start pludselig kun 4 point fra nedrykning. De første to kampe i det nye år mod hhv. FBK Odense og Lemvig vil være afgørende for om ALBA igen skal være en del af bundstriden.
Skt.Klemens, den anden oprykker har haft en hård medfart i sit første halvår i 1.division og man ligger nok som forventet i kamp om at undgå nedrykning. Jesper Thomsen har ikke det nemmeste job, men Skt.Klemens har i de sidste to kampe mod Herlev og Værløse vejret lidt morgenluft og presset de to tophold ud i tætte opgør, hhv. 1 og 3-pointskampe. Kan de overføre dette til forårssæsonen, så er der gode muligheder for at køre nogle W ind på kontoen og det er hvad der skal til i bundstriden som er ligeså spændende som kampen i toppen.
Lemvig, startede med at tabe 9 kampe i træk! bl.a. tabte man på hjemmebane mod de 2 odensehold, som lige pt. er værste konkurrenter. 2 udebanesejre over Falcon og FBK Odense har dog gjort at Lemvig netop har undgået jumbopladsen i rækken. Det at ligge næstsidst, som normalt betyder nedrykning, kan ende med at være nok til at blive i 1.division. Peter Jensen og "vestkysthustlerne" har måske nu fundet melodien. 11.pladsen kan måske være nok til ikke at rykke ned! Ofte har nr.11 fået lov til at blive, fordi andre har trukket sig, nedrykning fra CDL, eller lignende omstændigheder.
FBK Odense, indtager sidstepladsen i 1.division, lidt overraskende ift. hvad jungletrommerne havde påpeget ved sæsonstart. Sejr over Lemvig og Århus BF er hvad der er af W. 9 nederlag, hvoraf de 3 har været tætte mod topholdene -3 mod Stevnsgade, -3 mod Herlev og -2 mod Virum, det siger noget om, at det sportslige niveau er tilstede. FBK Odenses fortsatte overlevelse hænger også snært sammen med januars kampe. 3 kampe mod hhv. ALBA ude, Falcon hjemme og så slaget om Odense mod Skt.Klemens er kampe som indikerer om holdet kan komme væk fra jumbopladsen.
Julepause giver ro til restitution til holdene i 1.div.(15/12)
Solrød Comets herrer er i år gået tidlig til julepause og dette reflekteres i stillingen, hvor alle har spillet 11-12 kampe, pånær Solrød Comets og Virum.
Pt. er stillingen, efter amerikansk ranking:
| Klub | Sejre | Nederlag | Procent | GB |
| Stevnsgade, Nørrebro |
9 |
2 |
0.818 |
0 |
| Solrød Comets |
7 |
2 |
0.778 |
1 |
| Herlev |
9 |
3 |
0.750 |
0,5 |
| Værløse |
8 |
4 |
0.750 |
1,5 |
| Virum |
7 |
3 |
0.700 |
1,5 |
| Høbas, Hørsholm |
7 |
5 |
0.583 |
3 |
| Falcon, Frederiksberg |
5 |
6 |
0.455 |
4 |
| Århus BF(Bakken Bears) |
5 |
7 |
0.412 |
4,5 |
| ALBA, Allerød |
4 |
7 |
0.364 |
5 |
| Skt.Klemens, Odense |
2 |
9 |
0.182 |
7 |
| Lemvig |
2 |
9 |
0.182 |
7 |
| FBK Odense |
2 |
9 |
0.182 |
7 |
Procent er winning-% og findes ved at dele antallet af sejre med kampe.
GB= Games Behind, beregnes ved at tage Stevnsgades sejre 9 trække nederlagene fra 2, det er +7. Fra dette tal fratrækkes så de øvriges(sejre-nederlag), og dette tal deles så med 2.
F.eks. SC: +7 - 5(forskellen i sejre og nederlag) / 2 = 1 GB
Tidligere Canal Digital Ligaspiller tilbage(13/11)
Christoffer Henriksen, vender tilbage til Solrød Comets og spiller den resterende sæson for Comets. Christoffer er kendetegnet ved sit hurtige pullup skud som også været i aktion i Canal Digitalligaen for Næstved. Christoffer Henriksen spiller traditionelt 2´er, men kan anvendes som 1´er. Christoffer Henriksen har fået sin basketopvækst i Solrød Comets og derfor er det ekstra dejligt, når egne talenter igen finder lysten til elitebasket. Christoffer Henriksen har spilletilladelse fra den 18.november - Velkommen tilbage!
Solrød Comets forsvarer 1.pladsen(10/11)
I en lavtscorende kamp mod Odense, forsvarede Solrød Comets deres 1.plads og beholdt dermed status som ubesejret i 1.division. Se Coach Frankels kampreferat under kampe.
5½ runde i 1.division(2/11)
Ingen tvivl om, at sæsonen langt fra er slut og placeringerne ligger fast. Der er dog nogle tendenser her efter at holdene har spillet 5-6 kampe.
Nr.1 Solrød Comets, har overrasket alt og alle udenfor klubben, ved at sætte sig forrest i en megen jævnbyrdig liga. 2 sejre over Herlev og Stevnsgade med mindst mulige marginaler har vist, at Solrød Comets oprykning sidste år ikke var tilfældig. Howard Frankel har sammentømret holdet til en enhed og der løbes stærkt i Solrød IC, men, men 17 kampe endnu er rigtigt mange!
Nr.2 Herlev, forventet tophold og har på trods af mange skader formået at slå alt og alle omkring sig, pånær det ene nederlag mod Solrød. Specielt imponerende er store sejre over Høbas og Falcon. Coach Koll virker som en taktiker, der kan holde sit hold i toppen på trods af udskiftning blandt de startende 5.
Nr.3 ALBA, Allerød, en anden stor overraskelse 4 sejre i de første 6 kampe, årest upset i 1.runde hjemme over Stevnsgade. Sidste års nummer sjok har vist et godt potentiale, 2 svipsere mod hhv. Solrød og Værløse hjemme. Lawrence Busk har virkelig vist sig som værende det ALBA havde brug for efter sidste sæson.
Nr.4 Stevnsgade, Kbh. Hæderkronede Stevsngade har på papiret det hold med mest talent og erfaring, overraskende at de på et tidligt tidspunkt har måttet tage 2 nederlag. Dog er begge nederlag været nervepirrende tætte. Ryan Kombrink, har erfaringen, spillerne har erfaringen og det er bare et spørgsmål om tid, så starter holdet et sejrsrun. Kvaliteten er bare høj.
Nr.5 Værløse. Efter 3 nederlag i starten mod formodede tophold har Jonas Sørensen "vendt" skuden hos de tidligere Danmarksmestre. 3 sikre sejre i rap over Høbas +22, ALBA +23 og +10 over Virum. Pilen peger opaf for Værløse og de ligger lige i hælene på toppen.
Nr.6 Virum. Supleringen af Joe Benjamin, Åbyhøj og Simon Meinertz, Hørsholm har gjort at Virum er at regne som et af de stærkeste hold i rækken. Supertaktikeren Jesper Krone på sidelinien har måttet indkassere 2 nederlag på udebane mod hhv. Herlev -6 og Værløse -10. Virum vil være med i den sjove ende.
Nr.7 Falcon, Frederiksberg. En af de store talentfabrikker i dansk basket, bød velkommen hjem til supertalentfulde Thomas Lærke(High School, samme som Ron Larris!). Kampe uden stærkeste opstilling har kostet 2 nederlag -2 til Virum og i weekenden -24 til Herlev. I stærkeste opstilling et hold som kan slå alle.
Nr.8 Høbas,Hørsholm. Superveteranholdet. Hvad er der at sige, Henrik Norre og alle i andre, i var fantastiske i 19-firserne - og er det stadigvæk i det 21.århundrede! 3 kampe med 100 eller derover, dvs. når Høbas scorer 100 vinder de, hvis ikke taber de! DBBF´s formand Miv og hans "drenge" runder den lange række af hold af, som potentielt kan vinde 1.division endnu.
Nr.9 Århus BF. Bakken Bears Development team, unge hurtigtløbende og aspirerende CDL-spillere. 2 sejre over Skt.Klemens +11 og +2 over Lemvig. Med garanti et hold som vil udvikle sig positivt henover sæsonen under Michael Nieblings ledelse. Umiddelbart ser det ikke ud til at det kan række til mere end en midterplacering - men er det ikke også godt?
Nr.10 Skt.Klemens, Odense. 1 sejr i lokalopgøret. Det andet oprykkerhold har det svært, dog har de fleste nederlag været indenfor rimelighedens grænser, kun Stevnsgade -22 har en komfortabel sejr over "lillebror" i Odense. Coach Jesper Thomsen kan måske få lillebror til at blive storebror når sæsonen er slut?
Nr.11 FBK Odense. Større forventninger var tilstede i Odense i deres 4.sæson i 1.Division. Kun mod Lemvig +5 har man gået fra banen sejrigt. Tætte kampe mod Stevnsgade, ALBA og Skt.Klemens vidner om at Odense ikke er at undervurdere, mon ikke der bliver et par skalpe mere inden jul til det sammentømrede hold. Toget er dog kørt for en topplacering.
Nr.12 Lemvig. Rækkens agterlanterne 0 og 6, kan bestemt ikke være tilfredsstillende for den nok økonomisk mest velfunderede klub i 1.division. Holdet er for smalt og Peter Jensen skal virkelig have gang i tryllesuppen, hvis man skal væk fra jumbopladsen eller forstærke holdet.
Solrød vs. Stevsnagade, Kbh - Kampreferat(29/10)
Solrød Comets vandt sin 5. kamp i streg efter oprykning til 1.division, igen i en meget tæt affære mod Stevnsgade 73-71.
Vi undskylder det sene kampreferat fra Stevsngadekampen, men nu ligger det under kampe, kampreferater.
Stevnsgade kommer!(27/10)
I lørdags bestod Solrød Comets unge hold manddomsprøven. En udebanesejr over Herlev, det var Solrød Comets 4.sejr i træk i 1.Division og det var Herlevs 1.hjemmebanenederlag i 8 kampe. Nu skal Solrød Comets bevise at det ikke bare var en tilfældighed at man slog et tophold.
Favoritten til oprykning står på menúen i morgendagens kamp. Den hæderkronede klub Stevnsgade, Kbh. med ikke færre end 3 Danmarksmesterskaber for Herrer på visitkortet er modstanderen. Stevnsgade har oprustet deres i forvejen stærke hold fra sidste sæson(nr.4) med tidligere Canal Digital Ligaprofiler som Martin Hermansen(Roskilde), Esben Meincke(SISU), Jes Hansen(SISU) og Anders Hejgaard(Åbyhøj) + rigtigt mange flere som har spillet mange år i enten liga eller 1.division.
På papiret den absolut stærkeste modstander i 1.division i denne sæson. ALBA viste i 1.runde dog allerede hvordan det stjernespækkede hold kunne slås, men efterfølgende har Stevnsgade vundet 4 kampe i træk! Meget tyder på at det bare var en svipser.
Solrød Comets har ikke tabt i egen hule siden 1.semifinale mod BMS i den forgangne sæson og det har indtil nu givet 4 sejre i træk.
For at slå Stevnsgade MÅ og SKAL Solrød Comets ramme topniveauet. Så vil en sejr bestemt være muligt, omvendt skal man ikke undervurdere de mange erfarne spillere som Stevnsgade besidder.
Tilskuerne er forhåbentlig en god 6.mand - ligegyldigt hvem man holder med.
Velkommen til topkamp i basketball!
Solrød Comets vinder i Herlev(24/10)
I eftermiddag vandt Solrød Comets på udebane over Herlev i 1.division, se under kampe - kampreferater for mere.
Role of the underdog(23/10)
Ikke mange havde troet at morgendagens kamp ville være mellem nr.1 og 2 i 1.division før sæsonstart. Mange har nok troet på Herlev og ser man de forskellige klubbers hjemmesider i 1.division er troen da også at Herlev vinder kampen mod Solrød Comets. Herlev har jo været tophold i mange år, lige siden de rykkede ned fra ligaen.
Kun meget få har set Solrød Comets som tophold i 1.division - meeen lad os lige slå koldt vand i blodet! Den betegnelse kan vi ikke påtage os så tidligt på sæsonen.
Vi har spillet 3 kampe af 22, når alle holdene har mødt hinanden kan man begynde at analysere, så vi har meget at bevise endnu og i sport kan det hurtigt gå den anden vej.
Solrød Comets har spillet bedre og bedre fra kamp til kamp og skal, med garanti!, yde hårdt arbejde og en god kamp for at kunne slå bundrutinerede Herlev - men slå dem kan vi!
Vel mødt og husk at lav larm i hallen.
Topopgør i vente(20/10)
Lørdag kl.1400 lægger Herlevhallen gulv, til opgøret mellem de to sidste ubesejrede hold i 1.Division. Solrød Comets og Herlev er klar til kamp. Herlev har deres styrke i kollektivet, ligesom Solrød Comets, derudover har Herlev en masse erfarne spillere med erfaring fra Canal Digital Ligaen, det har Solrød Comets ikke, måske kommer det en dag. Profilerne i Herlev er C Torsten Gøtterup og PG Andreas Heinung, for at nævne nogle. Solrød Comets har alle mand klar og kampen er en god styrkeprøve for Solrød Comets, spillerne er motiverede til at spille endnu en stor kamp!
Solrød Comets slår ALBA(16/10)
Solrød Comets vinder en storsejr over ALBA på 107-63, dvs. med hele 44 overskydende point. En imponerende sejr, da ALBA ligesom Solrød indtil idag var ubesejret i 1.Division. Se kampreferat under kampe.
Tophold på besøg(13/10)
Som afslutning på efterårsferien spiller Solrød Comets hjemme igen, denne gang mod topholdet ALBA fra Allerød. ALBA er ubesejret med 3 sejre, bl.a. over mesterskabsfavoritterne fra Stevnsgade. Solrød Comets er også ubesejrede, dog med en kamp mindre, et af de 2 hold vil miste denne status fredag aften. Kom op i hallen og støt Solrød Comets til sejr.
Tipoff: Fredag kl.19.00 Solrød IC.
Weekendens kampe i 1.Div.(11/10)
Solrød Comets(op)-Lemvig(9): 97-72
Se referat andetsteds. Lidt historik, det var 1.gang ud af 5 forsøg, at Solrød slog Lemvig i 1.division.
ALBA, Allerød(12) - Lemvig(9): 87-78
Om kampen mod Solrød Comets sad i benene, det ved vi ikke, faktum er at Lawrence Busk har formået at vende ALBA til at vinde ligeså mange kampe efter 3 runder som holdet formåede hele sidste sæson!
ALBA: Christian Kjøller 32 point, Karl Elkjær 30, Johan Gerlif 9.
Lemvig: Ditlev Geertsen 16, Michael Sørensen 15, Morten Krummelbein & Søren Bank 14.
Falcon, Kbh.(7) - FBK Odense(10): 92-65
Odense løb ind i en ordentlig øretæve på Frederiksberg, hvor Claus Strøh har fået samling på tropperne og med en talentfuld pointguard i Thomas Lærke står holdet stærkt.
Falcon: Thomas Lærke 22, Marlon Pate 18, Emil Skovhøj & Waldek Piekarski 12.
Odense: Andrei Kazankov 20, Michael Guldbæk 15, Nicolai Duus Madsen 13
Stevnsgade, Kbh(4) - Værløse(3): 83-69
Indre København mod ydre(basketmæssig forstand), Stevnsgade har med 2 sejre i træk vist at nederlaget til ALBA i 1.runde ikke har rystet på holdets ambition om at vinde rækken.
Stevnsgade:? - ingen stats eller kampreferat.
Værløse: ? - ingen stats eller kampreferat.
HØBAS, Hørsholm(6) - Herlev(2): 75-100
En spået tidligt topkamp mellem mange tidligere ligaspillere, endte også med høj score, hvor de "yngste" veteraner tog sejren.
Høbas: ? - ingen stats eller kampreferat.
Herlev: Andreas Heinung 35, Kim Rosenberg 18, Christoffer Stangerup 15.
Skt.Klemens, Odense(op) - Århus BF(5): 77-88
To hold uden sejre endte med en udebanesejr til Bakkens "Farmteam". Kampen var tættere end resultatet angiver jvf. Klemens kampreferat. Desværre er der ikke nævnt topscorere.
For at gøre kort status så har ALBA og Herlev lagt sig i spidsen af rækken med 6 point, rigtigt meget kan dog og vil sikkert ske endnu, da vi kun har spillet lidt over 10% af kampene.
Solrød slog Lemvig(9/10)
Solrød Comets slog Lemvig og var tidligt på sejrskurs, men den kurs blev afbrudt i 2.periode og starten af 3. se mere under kampe - kampreferat.
Solrød tager imod Lemvig(9/10)
Solrød Comets tager imod limfjordsbyen Lemvig i aften. Lemvig er en mindre klub end Solrød på medlemssiden, men har både et hold i 1.division for herrer og et i dameligaen. Så det er en klub med elitekultur som kommer på besøg. Lemvig er på "roadtrip", da de lørdag skal spille mod ALBA i Allerød. Lemvig anføres af deres US-spiller Colin Oriard, som scorede 34 point i deres 1.kamp. Derudover er der en lang række af spillere fra andre lande, udover de lokale islæt som holdet ogås bærer stærkt præg af.
Skudtræning for Dame+Herrespillere i efterårsferien(9/10)
Torsdag kl.1000-1300 i efterårsferien er der indsat en skudtræning i Hal A, SIC. Du dukker bare op, der er ikke tilmelding.
Runden i 1.division(4/10)
Solrød Comets(og Lemvig) spiller ikke i denne weekend, men det gør 10 ud af de 12 hold i 1.division, tallet i parentes hentyder til klubbens resultat sidste sæson:
Århus BF(5) - Herlev(2): 57-62
Sidste års nr.2 vandt en tæt udebanesejr over Bakken Bears farmteam.
Stevnsgade, Kbh.(4) - Skt.Klemens, Odense(op): 90-68
Stevnsgade fik revancheret sig for det overaskende nederlag i 1.runde til ALBA med en komfortabel sejr over oprykkerne fra vest.
Virum(8) - Høbas, Hørsholm(6): 76 - 67
Virum med store Joe Benjamin, hev en sejr på hjemmebane over landsholdskoryfæerne.
Værløse(3) - Falcon, Kbh.(7): 81-94
Falcon med stortalentet Thomas Lærke, som har spillet på samme High School som Ron Larris, vandt en svær udebanesejr mod sidste sæsons nr.3 og Solrød Comets banemænd i pokalen.
FBK Odense(10) - ALBA, Allerød(12): 66-69
Lawrence Busk og hans unge hold gjorde det igen! Sidste uge Stevnsgade hjemme, nu Odense på udebane og så endda efter at have været bagud med 10-12 stykker inden 4.periode.
Spændende bliver det når Solrød Comets og ALBA krydser klinger fredag i efterårsferien, først er det dog Lemvig på fredag!
SG Thomas Bjeld - Rookie(2/10)
Lille Thomas, som Thomas går under, var oppe at snuse til herreholdet sidste sæson mens han stadigvæk var U18 spiller. Thomas var anfører på Solrød Comets U18-hold som sluttede nr.5 i den landsdækkende YH-række sidste sæson. Thomas er en spiller som er rendyrket Comets spiller, han har haft sin opvækst i Munkekærhallen...
Thomas er nu rykket op som senior(U21-spiller) og den omvæltning skal han lige vende sig til, vi er dog sikre på at Thomas med sin positive indstilling og stærke træningsmoral nok skal slå til. Thomas har en rigtig god træfsikkerhed bag 3-pointslinien og har samtidigt et lynhurtigt drive hvilket gør ham mindre sjov at dække op.
Thomas er produkt af den nye generation, der bliver fremtidens stjerner på Solrød Comets basketball hold. Thomas skal nok hurtigt blive et publikumshit, når han viser sine dræbende træfsikkerhed udefra i Solrød IC.

PG Jakob Dehn(2/10)
Jakob Dehn stiller endnu engang op for Solrød Comets, Jakob er en af få som har været med til 2 mesterskaber i 2.division. Jakob var sidste sæson en af nøglespillerne til 23-4 recorden i 2.division. Nu skal der slås større brød op og klubben er glade for at Jakob er med til vores 1. sæson i "comeback"-året i 1.division.
Jakob snittede sidste sæson 12,1 ppg og var med 47 3-pointscoringer den Cometsspiller, der scorede flest gange bag den buede 3-pointslinie. Jakob har altid været en spiller som giver sig 100% i forsvar og angreb og sidste sæson var ingen undtagelse.
Jakob og Ron som 1-2 kombination, vil med sikkerhed skabe store problemer for mange modstandere, da Jakob er med til at sætte et tårnhøjt tempo og sætte hurtige angreb igang. Tilskuerne kan se frem til at se Jakobs blonde lokker blafre, når han spurter ud over stepperne i Solrød IC eller sætter en fra "downtown".

Sejr i 1.kamp!(27/9)
Se mere under kampe - kampreferater.
Skt.Klemens venter...(25/9)
Søndag kl.1300 venter den første 1.divisionskamp siden nedrykningen i 06/07, en del af spillerne fra dengang er stadigvæk med og de er klar til at vise, at Solrød Comets hører til i 1.Division. Howie Frankel råder over 17 spillere i truppen, af dem skal han udtage 12 spillere til kampen i Odense, Ron Larris og Clay Sidner fik så sent som idag begge deres spilletilladelse for sæsonen.
Vi ved dog af erfaring, at ingen sejre er letkøbte og det kræver hårdt arbejde at slå de velskydende og hurtige Skt.Klemens-spillere. Det er dog altid rart, at andre tror på en.
Skt.Klemens er oprykkere som os og er ihærdige efter at vise de også hører til i 1.division, det er lidt sjovt at vi mødes i 1.opgør i år. Skt. Klemens sluttede sidste år på en delt 2.plads i 2DHV med 17 sejre og blot 5 nederlag, efter Svendborg Rabbits 2.hold. sæsonen inden på en 3.plads, så det er et sejrsvandt hold Comets skal op imod.
Vi krydser fingre for det bedste hold i Køge Bugt.
C - Jeff Markray(25/9)
Jeff er ikke bare den ældste i truppen, han er eneste mand over 25 og samtidigt er han ældst når der spilles træningskampe mod OSB-holdet! Alle som har fulgt dansk basket i længere tid, ved hvem Jeff Markray er, en af de bedste om ikke den bedste rebounder som har spillet i CDL(canal digital ligaen), Jeff kom til danmark i 80érne! og har siden spillet for en masse klubber i ligaen, hans sidste var for Team Sjælland 06/07 hvor han snittede 7,7 rebounds og 12,9 point pr.kamp i en alder af 39! Se mere på www.canaldigitalligaen.dk
Jeff kom til holdet midt i sidste sæson og havde egentlig lagt støvlerne på hylden, men et comeback i en alder af 42, bragte ham og Solrød Comets endnu et mesterskab i 2.division. Vi er glade for at Jeff har fundet motivationen og ikke mindst den fysiske formåen til at tage endnu et år på eliteplan.
Jeff er manden som ikke står tilbage for at irettesætte sine holdkammerater og netop den rolle, udover hans spillemæssige kvaliteter værdsætter Solrød Comets meget. Jeff bor på sydkysten(Ishøj) og at dette er Jeff´s sidste udfordring på eliteplan, men rygtet siger at han stadigvæk kan dunke, så måske han bliver ved til 50?

PF Frederik Hauge (16/9)
Frederik Hauge er en af 6 spillere i truppen som er født i 88. Frederik har haft hele sin basketballopdragelse i Solrød og har været en toneangivende spiller igennem ungdomsårene. Frederik havde lidt af et gennembrudsår på seniorsiden sidste sæson med 12,7 point pr.kamp.
Igennem årene har han udviklet sit offensive spil og nu er han ikke bare stor pga. sine 203 cm, men han kan også noget med bolden. Hans aggressive angrebsspil gør ham altid til en trussel og sender ham ofte på linien efter han har trukket fejl.
Frederik havde et nært sammenspil med Jeff Markray sidste sæson, som begge profiterede godt af, da modstanderne havde svært ved at håndtere de to dygtige insidespillere samtidigt. Sidste sæson var Frederik en af de spillere som udviklede sig mest. Publikum i Solrød IC ser frem til at se seværdige Frederik Hauge powerslamme bolden i kurven igen og denne gang i 1.divisionskampe.

Artikel på Eurobasket.com(14/9)
Solrød Comets er blevet nævnt på eurobaskets hjemmeside, hvor man gennemgår alle 1.divisionshold. Se hvad Coach Frankel nævner her
SF Mickey Fenger - cap.(10/9)
Vi er kommet til SF og her er det muskuløse Mickey Fenger som måler 187 cm og født i 87, vi præsenterer idag. Mickey er anfører på Solrød Comets, sammen med Ron Larris, det er nok første gang i klubbens historie at vi har en anfører på blot 21 år. Mickey har dog flere gange vist, at han er værd at samle på, specielt udenfor banen er han altid klar med en hjælpende hånd, kan navnene på spillerne nede i hallen – og nej han træner dem ikke, han er der bare rigtigt meget!
Mickeys personlighed er med til at skabe identiteten Solrød Comets! Mickey er dog ikke bare god udenfor banen, men også på banen sidste sæson var meget kort med blot to kampe, men her viste Mickey sit potentiale 20,5 pr.kamp var gns., året inden var det 19,1. Vi glæder os alle til at se Mickey have succes i den guldfarvede trøje, når han driver eller løber fastbreak ender det som regel med scoring.

SG - Christoffer Sandberg(8/9)
Vi startede præsentation med en PG og går videre over til SG-positionen. Christoffer Sandberg er en af de spillere som har været i Solrød Comets længst, Christoffer måler 184 cm og er fra årgang 88. Lige siden miniårene har Christoffer brugt tiden i hallen og de mange timer har givet ham et af klubbens pæneste skud.
Christoffer er en rigtig ”gymrat” som altid er til træning og prioriterer sin basketball meget højt. Sidste sæson snittede Christoffer 6,3 point pr.kamp og af dem kom mere end halvdelen bag 3-pointslinien. 39 gange fra ”downtown” lynede lille Sandberg og var den spiller som scorede næstflest 3-pointer i oprykningssæsonen. Vi glæder os alle til at se Christoffer give den gas i kampene, smile til blondinerne på 1.række og samtidigt åbne modstandernes forsvar op med sine langskud.

PG - Ron "the roadrunner" Larris(4/9)
Solrød Comets er stolte over at sidste års "årets spiller" er tilbage på holdet. Ron Larris født i 85, måler 175 cm, spillede tidligere for Div.1 colleget Georgia State og blev som highschoolspiller valgt til som den bedste PG i hele Florida. Ron er faldet så godt til i Solrød, at han har valgt endnu en sæson. Sidste sæson var han en af nøglerne til oprykning, både med sine 19,8 ppg, men også med sin fantastiske evne til at få sit hold til at blive bedre omkring ham. Ron hører til blandt toppen, ikke bare spillemæssigt, men med sin indstilling til omgivelserne og arbejdsmoral - en ægte pro.
Ron er i år blevet valgt til co-Captain for holdet, det viser også hans stærke tilknytning til klubben og holdet. Ron Larris fart og overblik gør ham til en af de mest seværdige spillere på holdet. Han kan også hoppe, på trods af sine 175 cm, han vandt holdets interne dunkekonkurrence for nylig!

Præsentation af spillere(2/9)
Seniorudvalget vil løbende præsentere herre- og damespillere for den kommende sæson. Alt efter køn på hver deres hjemmeside.
Pokalkamp fastlagt(2/9)
1/32-finalen som skal spilles på udebane mod Værløse er fastlagt til Torsdag den 17/9 kl.19.00 i Søndersøhallen.
Skulle du have interesse i at se kampen, så er der blot 36 km mellem Solrød IC og Søndersøhallen, det kræver blot 30 min´s kørsel.
Adresse:
Søndersøhallen, Kirke Værløsevej 50, 3500 Værløse.
Kom og støt Solrød Comets i sæsons 1.vigtige kamp.
Tak for hjælpen(1/9)
Tak for hjælpen til de 8 herrespillere som dømte og sad ved dommerbord i forbindelse med McDonaldscup.
UCF-spiller i NBA(22/8)
UCF som er et af klubbens samarbejdspartnere i Florida, har netop fået en spiller til NBA. Jermaine Taylor skal i denne sæson spille for Houston Rockets. Jermaine og vores egen Ron Larris er i familie med hinanden(lidt langt ude), men begge besidder store atletiske evner.
Game3(21-08)
Solrød Comets herrer stiller op i eliterækken til den årlige streetturnering på Københavns Rådhusplads/Israels Plads også dameholdet deltager i 5-5 turneringen.
Nyt Gulv i Solrød IC samt opstregning(26/7)
I de sidste par uger, er der i hal A i Solrød IC lagt nyt gulv samt ny opstregning. opstregningen er lavet ud fra de nye regler i FIBA og er derfor en del anderledes fra Munkekær. Gulet samt opstregningen blev inspiceret af Jan Gjettermann fra DBBF fredag den 24. juli.