Klubnyheder

W1siziisijiwmtkvmdivmdevmtn4nxdjbhjvef9yc3pfnzi4edkwlnbuzyjdxq?sha=ede6edc17bb310a6

Team Solrød støtter Comets Park

5. juli 2020, 23.59
Comets Park
Basket trænig i Comets Park

Solrød Comets har modtaget støtte fra Team Solrød i forbindelse med Corona, til renovering og etablering af udendørsbaner. 

Tilbage da regeringen åbnede for, at vi under corona-krisen kunne træne udenfor i små grupper, gik bestyrelsen samt nogle forældre i gang med at finde et egnet sted, hvor Solrød Comets kunne træne og det skulle være et sted, hvor der var de rigtige kurve med den korrekte højde for børnene.

 

Efter at man havde kørt rundt i Solrød viste det sig, at de bedste forhold var legecirklerne bag Uglegårdsskolen. Problemet her var, at basketballkurvene samt banen havde set bedre tider, da man ikke havde sat det i stand i snart 20 år. 

Med hjælp fra idrætssektionen fik gruppen styr på området, da førstnævnte fik ryddet for jord og sten på banen samt istandsat kurvene på den eksisterende bane. Herudover anlagde bestyrelsen samt forældre en ekstra bane, som kan bruges til de yngre basketballspillere.

 

På mindre end en uge fik Solrød Comets etableret et par baner, så klubben kunne kom i gang med at træne. Prisen for dette basket udendørs center blev på 35.000 kr. + over 100 timers frivilligt arbejde. Solrød Comets sendte en ansøgning af sted til Team Solrød om økonomisk hjælp.

Derfor var Solrød Comets utroligt glade, da de for nyligt modtog en mail fra Team Solrød om, at de gerne vil støtte dette projekt med 28.000 kr.

Banerne har haft utrolig stor succes, da både skolen og indbyggere i Solrød har brugt området meget flittigt. Som formanden udtaler: ”New York har Rucker Park, Solrød har nu Comets Park”. Formanden fortsætter, at han er utrolig glad for Team Solrøds støtte og den hjælp klubben har fået fra idrætssektionen i Solrød Idræts Center.

Solrød Comets har grundet denne Corona tid også besluttet, at holdene fra U13 og op træner igennem hele sommerferien, kun afbrudt af Basketskolen i uge 32.

Dette giver nye spillere en utrolig mulighed for at lære et af de mest udbredte boldspil i verden at kende. Trænere har i sommerperioden tid til at hjælpe nybegyndere i gang, da man normalt træner individuelt for at forbedre ens teknik.

Derfor mød op og bliv en del af en sport, der er vokset med mere end 5.000 nye medlemmer i de sidste par år i Danmark. Denne fremgang af medlemmer gælder også for Solrød Comets.

W1siziisijiwmtkvmdivmdevotaxzhb5nwjsyv9yc3pfmtywedywmc5wbmcixv0?sha=d04362778e1bbd11